Beskrivelse af boligen

Hvidt 2-plans rækkehus på Georg Krügers Vej i Sejs-Svejbæk. Ligger ugeneret fra naboer og genboer, da det ligger helt i den ene ende, ud til et græsareal hvor der er plantet lidt træer. Huset ligger på den anden stikvej, godt tilbagetrukket i 3. række fra Julsøvej, og er bygget før Bach-gruppen overtog projektet. Disse huse er med højere sokkel og med murede adskillelser mellem husene.

Huset består i stueplan af entre, bryggers, stue/køkkenalrum og 1 badeværelse. Der er gulvvarme i stueplan, og fra stuen udgang til flisebelagt terrasse.
På førstesalen er 3 soveværelser, og yderligere 1 badeværelse samt udgang til stor altan. Terrasse og altan vender syd/sydvest og vender altså rigtigt godt i forhold til solen, og solen bliver ikke "stjålet af carporten" først på eftermiddagen om sommeren (som tilfældet er for halvdelen af rækkehusene), men der er derimod sol hele eftermiddagen og aftenen på terrasse og altan.

Huset er renoveret for 2 år siden hvor hele gulvet i stueetagen er skiftet til flotte, praktiske mørke klinker som er kølige om sommeren når det er varmt. Oprindeligt trægulv i fin stand ligger på 1. sal.

Begge badeværelser renoveret i samme stil med samme klinker, mørke Dekton bordplader med vask, Dekton helvægsfliser i bruser, sorte vandhaner med sensor og sort rainshower.

Fronter er skiftet på køkkenet, og også her rigtigt flotte bordplader i Dekton. Ovn og kogeplade 2 år gammel. Kogeplade er med integreret emhætte - så ingen stor emhætte som hænger i loftet og generer i det åbne alrum.

Som bonus info kan oplyses, at zink-inddækningen på murkronen er skiftet, så den er højere og bedre beskytter murværket mod regn og sne, da der ved den 5-årige byggeskade gennemgang blev sat spørgsmålstegn ved den oprindelige murkrones størrelse. Som et af de få huse på vejen er der også lavet studsfuger som mindsker risiko for opfugtning i murværket.

Kontakt sælger

AB

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer
Skuffesiden