Boligfotograf

Pris: 1.745 kr.*

Fotopakke 1

  • 25 stilfotos
  • 2 livsstilsfotos
  • 3 mastefotos
  • 2D plantegning op til 300 m2
  • Premium redigering
  • Blå himmel garanti (digitalt)
  • Kørsel

*Plantegningstillæg ved større ejendomme > 300 m2 – tillæg 100 pr. hver 100 m2.

Bestil Fotopakke 1

Skriv en mail til Zigna med følgende oplsyninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Mailadresse
  • Telefonnummer
  • Evt. ønske om fotograferingstidspunkt.

Ejendomsdata:

  • Adresse
  • M2

Tryk her for at sende en mail til [email protected]

Professionelle billeder

Det kan sagtens betale sig at få taget professionelle billeder, når man skal sælge sin bolig på Skuffesiden.

Billederne af boligen er det første, som en køber forholder sig til, når de danner sig indtrykket af din bolig, og derfor er gode billeder afgørende for, hvor mange interesserede købere du opnår.

Send en mail til [email protected]

Hvorfor skal jeg bruge en professionel boligfotograf?

Når du anvender professionelle billeder, vil din bolig fremstå fra sin bedste side. Det gælder både billeder taget indendørs og udendørs, idet den professionelle fotograf er i stand til, ved hjælp af erfaring og udstyr, at få meget bedre billeder, end hvis du eksempelvis tager billeder med din telefon.

Samtidig er en professionel boligfotograf trænet i at tage billeder af en ejendom, som købere særligt lægger mærke til. Når man selv tager billeder af sin bolig, vælger man måske nogle motiver, som man selv kan lide, men det er langtfra altid det, som en køber finder interessant. En boligfotograf er derfor trænet i at fremhæve det, som kan være med til at appellere til flest mulige købere, og som i sidste ende kan sikre den højeste salgspris.

Den værste fejl, man kan lave som boligsælger, er, hvis man vælger at vedlægge kedelige, rodede og intetsigende billeder af sin bolig, idet køberne da hurtigt er videre til næste bolig. En boligfotograf er trænet i at gøre rummene større og skabe et hyggeligt rum, som man som køber kan drømme sig væk i, og som får boligen til at virke særligt attraktiv.

Det kan derfor sagtens betale sig at bruge det forholdsvis lille beløb på at få taget nogle gode billeder af din bolig, når du vælger at sætte den til salg. Hvis du under alle omstændigheder har besluttet dig for at sælge din bolig, enten som et skuffesalg eller ved et almindeligt salg efterfølgende, vil du skulle bruge nogle billeder til annoncen. Hvis du allerede har billederne, behøver du ikke også at betale for billederne hos en ejendomsmægler, og pengene er derfor ikke spildt.

Hvordan laver jeg en plantegning?

Hos boligfotografen vil du også få lavet en plantegning over din bolig, som er en del af den samlede pakke. Med særligt udstyr vil fotografen måle dimensionerne op præcist, så der ikke er uoverensstemmelser mellem plantegningen og forholdene i virkeligheden.

Du behøver således ikke selv prøve dig frem med tommestok og lommeregner.

Send en mail til [email protected]

Hvordan ved jeg, at fotografen vil tage gode billeder?

Når du får besøg af boligfotografen, skal I sammen finde ud af, hvordan din bolig fremstilles på den bedst mulige måde.

Alt efter hvilken ejendom, der er tale om, vil boligfotografen vælge af fokusere på nogle særlige billedtyper. Indgå i en dialog med fotografen, så I sikrer jer, at I opnår de bedste billeder. Er der tale om en lejlighed med mange fine detaljer, vil det være en god ide at fremhæve disse.

Er der derimod tale om en bolig med en exceptionel beliggenhed, vil et oversigtfoto optaget med drone være oplagt.

Som nævnt er boligfotografen typisk trænet i at have øje for særlige forhold, som købere finder interessant. Har du et særligt flot plankegulv eller et smukt lysindfald, vil boligfotografen være optaget af fange sådanne perspektiver. Sådanne livsstilbilleder kan give en særlig stemning i billederne, som kan fange mange købere.

Hvad skal jeg gøre, inden fotografen kommer?

Det er vigtigt at tage sig nogle forholdsregler, inden fotografen kommer. Generelt skal du sikre, at alle rum er ryddet og overskuelige at se på. Du kan dog med fordel drage nytte af følgende råd og vinge af dem som en tjekliste, inden fotografen kommer.

1. Ryd alle rum
Det værste for en køber at se på er rod og alt for mange indtryk. Mennesker foretrækker enkelhed og rene linjer. Derfor er det allerbedste råd at sikre sig, at alle rum er ryddelige, og at der ikke ligger ting og flyder. Fjern derfor også alt unødvendigt fra køkkenbordet og fra køleskabslågen.

2. Fjern biler og cykler
Selvom du formentlig elsker din bil, kan det være en god ide at fjerne biler og cykler fra indkørslen, så du får det bedste billede af huset udefra. Hvis du derimod har en flot gammel Porsche stående, så lad den bare stå, hvis den i øvrigt passer med boligens udtryk.

3. Ryd op i haven
Selvom det er vigtigt at fokusere på huset indvendigt, skal du også huske at tage dig af haven. Husk derfor at slå græsset og fjern ukrudt samt at fjerne haveredskaber. Hvis haven ikke virker vedligeholdt, kan køber få et samlet indtryk af, at ejendommen som helhed ikke er særligt godt vedligeholdt, hvilket er et dårligt indtryk af efterlade. Hvis du har nogle flotte havemøbler og en pæn parasol, kan du naturligvis med fordel sætte dem frem, så boligen emmer af samvær og dansk sommerhygge.

4. Gør dit hjem så lyst og varmt som muligt
De fleste sætter pris på lys og varme. Derfor må det også gerne skinne igennem på billederne af din bolig, at den er lys og indbydende. Derfor kan du med fordel tænde op i pejsen, tænde alle lys og træk gardinerne og persienner fra.

5. Giv dit hjem sjæl og følelsen af friskhed
Det kan være en god ide at gøre rent, lufte ud, lægge et pænt tæppe pænt i sofaen osv. Alle små ting, der kan give dit hjem en følelse af friskhed og følelsen af et dejligt hjem, vil skinne igennem over for køberne. Selv små ting kan gøre en stor forskel.

6. Friske blomster og frisk frugt
Blomster, frugter, køkkenurter og lignende giver dit hjem en god atmosfære og kan tilføje en god farve. Gå dig derfor en tur i haven og se, om du har nogle blomster, du kan sætte op i en pæn vase.

7. Badeværelset må ikke være alt for personligt
De færreste købere har brug for at se dine beskidte underbukser, barberskraber, en halvtom shampooflaske eller din tandbørste. Nogle forhold er simpelthen for private og intime, som giver køberen et dårligt indtryk. Hvis du har håndklæder hængende, skal du huske at vælge nogle rolige farver, som ikke tager fokus fra resten af rummet.

8. Red alle senge
Husk at red alle senge i huset – også gæsteværelset.

Send en mail til [email protected]