Byggeteknisk gennemgang
Hvad er en byggeteknisk gennemgang?
Påtænker du at købe en ejendom, men er du i tvivl om ejendommens tilstand? Så kan en byggeteknisk gennemgang være klogt at investere i.
En byggeteknisk gennemgang foretages af en bygningssagkyndig, og den går generelt ud på at vurdere ejendommens tilstand, ligesom det gælder i en tilstandsrapport. Læs mere om tilstandsrapporter på siden for tilstandsrapporter.
Hvordan foretages en byggeteknisk gennemgang?
Ligesom det gælder ved tilstandsrapporter, skal den bygningssagkyndige ud at besigtige ejendommen for at kunne foretage en vurdering.
Når den bygningssagkyndige foretager vurderingen, skal der være adgang af alle væsentlige bygningsdele, som skal vurderes.
Derudover skal den bygningssagkyndige har alle relevante oplysninger ud over de oplysninger, som allerede er offentligt tilgængelige på BBR.
Hvad er en byggeteknisk gennemgang?
Når den bygningssagkyndige gennemgår ejendommen, foretager han eller hun en umiddelbar vurdering af visuel karakter. Som udgangspunkt vil der således ikke foretages en dybere og mere detaljeret vurdering af bygningsdelene, hvor de brydes ned. Det betyder også, at den bygningssagkyndige typisk ikke flytter med møbler eller foretager andre lignende indgreb i forbindelse med den visuelle inspektion. Der kan således være skjulte fejl, som den bygningssagkyndige ikke opdager.
På baggrund af den visuelle inspektion og alle relevante oplysninger, vil den bygningssagkyndige være i stand til at vurdere fejl og mangler herunder potentielle skader ved ejendommen. Ligesom det gælder i almindelige tilstandsrapporter, giver den bygningssagkyndige de observerede skader karakter ud fra skadens omfang. Den bygningssagkyndige fokuserer som udgangspunkt alene på at vurdere skadens omfang og tager derfor ikke stilling til omkostningen for at udbedre skaden.
Hvad koster en byggeteknisk gennemgang?
Prisen for en byggeteknisk gennemgang afhænger af flere forhold, herunder ejendommens størrelse, alder, detaljerede osv. Den typiske pris for en byggeteknisk gennemgang vil dog være omkring 3.000 kr. til 5.000 kr.