Beskrivelse af boligen

Skøn murermestervilla kun 30 minutter fra Aarhus

Er du klar til at flytte ind i et smukt gedigent hus fra 1930 i den livlige landsby, Voldum, med et stort fælleskab og mange børnefamilier, har vi huset til dig.

140 m2 løbende moderniseret beboelse og 86 m2 kælder (vægtet areal 174 m2). Hertil kommer 48 m2 delvist åben garage i samme stil som huset, og 34 m2 isoleret meget lyst udhus med hems med mange anvendelsesmuligheder, f.eks. til hobbyrum, anneks eller atelier.

Stuetagen består af entre med opgang til 1. sal, to lyse sammenhængende stuer med original skydedør imellem og flotte originale lyse gulve samt brændeovn, køkken med masser af skabs- og bordplads, spiseplads og nedgang til kælder, toilet samt værelse. Fra den sydvendte stue er der udgang til den dejlige sydvendte, hævede og delvist overdækkede terrasse.

Den lyse 1. sal består af 2 værelser samt mindre stue (kan omdannes til ekstra værelse) samt stort badeværelse. Fra de to værelser er der adgang til den store sydvendte altan med den skønneste udsigt.

Den meget anvendelige kælder består af stort bryggers med indgang udefra og vaskefaciliteter, 2 store disponible rum, et opbevaringsrum samt et mindre viktualierum.

1085 m2 stor sydvendt grund med dejlig lukket have med lille dam, et stort dyre-/fugleliv og udsigt over marker.

???? 300 m til skole og fritidsklub
???????? 1000 m til børnehave
???? 700 m til købmand
????️ 250 m til idrætshal og fitnesscenter
????️ 8 km til E45
???? 3,5 km til Clausholm Slot og skov
????️ 12 km til Randers Storcenter/Bilka
???? 29 km til Skejby Sygehus
⛱️ 25 km til Følle Strand
???? 30 km til Aarhus

Tilstandsrappport, Energirapport og Elrapport foreligger.

Ring til os for spørgsmål eller book en fremvisning på tlf. 2887 2821.

Kontakt sælger

Helle Morgenstjerne

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer