Beskrivelse af boligen
Højtbeliggende villa på stille vej…
Velkommen til Fælledvej 20 i Langå – en hyggelig og velholdt villa, der ligger højt og attraktivt på en stille og lukket vej.
Her får du en bolig, hvor flere væsentlige ting allerede er opdateret. Taget er blot ca. 5 år gammelt, og omkring halvdelen af husets vinduer er nyere, hvilket giver boligen et moderne løft og bidrager til et godt og behageligt indeklima.
Et af husets naturlige samlingspunkter er det nyere køkken, som ligger i åben forbindelse med opholdsstuen. Her får du et dejligt sammenhængende leverum, hvor madlavning, måltider og hyggelige stunder med familie og venner kan foregå i samme rum. Huset består af entré, ældre badeværelse, 3 værelser, en stor vinkelstue åben til køkken/alrum, et bryggers og et ekstra værelse. En dejlig have i flere niveauer og en god garage.
Boligens beliggenhed er også værd at fremhæve. Ejendommen ligger på en lukket og stille vej, hvor der er ro omkring hverdagen. Samtidig er huset højt beliggende, hvilket giver en god fornemmelse af luft og udsyn.
Fælledvej 20 er derfor et oplagt valg for dig, der søger en villa med en god kombination af allerede foretagne forbedringer, en funktionel indretning og en rolig beliggenhed.
Langå, byen som tilbyder alt lige fra indkøb, børnepasning, skole, sportsfaciliteter med nyere sports- og aktivitetshus, en skøn natur omkring Gudenåen med kano- og kajakklub og med tog til Århus tager det kun 30 min og Randers kun 10 min.
En bolig, der skal opleves – velkommen til Fælledvej 20 i Langå.
Supplerende oplysninger:
Tag: 5 år gammelt eternittag
Ydermur: Røde sten
Vinduer: 50% skiftet i 2023
Antenneforhold og internetforbindelse: Fiberflex
Kloakforhold: Fælleskloakeret iflg. tegning
Afstand til skole, daginstitution, indkøb, tog: ca. 500 meter
Overtagelse
Ved interesse kontakt edc danebo