Beskrivelse af boligen

EN SYMFONI AF NATUR, RO OG ARKITEKTUR
Denne ejendom er en symfoni for sanserne, hvor natur og arkitektur smelter sammen i en sjældent
vellykket helhed. Beliggenheden ud mod marker og skov, med en rislende bæk som naturligt skel, skaber
en konstant oplevelse af ro. Indendørs er komforten finjusteret med lyddæmpende membraner under
gulvene, akustiklofter fra Rockfon og lydoptimeret ventilation – her er stilheden ikke tilfældig, men
gennemtænkt.
De nuværende ejere har fjernet det oprindelige stuehus og opført en helt ny bolig, der udnytter grundens
kvaliteter til fulde. Naturen opleves overalt i hjemmet, ikke mindst i opholdsstuen, hvor både lofter og
vinduer går til kip, og lyset får lov at spille frit i rummet.
Ejendommen rummer desuden en 151 m² stor, isoleret og højloftet hal med støbt gulv, stor port, toilet og
køkkenfaciliteter. Hallen egner sig til alt fra erhverv og hobby til private arrangementer. Facaden kan
tilpasses – eksempelvis med Superwood – via sælgers etablerede forbindelser, hvis man ønsker et endnu
mere naturligt udtryk.
Grunden på 5.444 m² opleves både rummelig og overskuelig. Vedligeholdelsen er minimal, og uden
hække og med naturen tæt omkring ejendommen føles omgivelserne større, end tallene antyder.
Boligens indretning er gennemtænkt og funktionel. Landkøkken og spisestue ligger i åben forbindelse
med opholdsstuen, hvor der er plads til både flygel eller andre pladskrævende interesser. Et stort kontor
med flot lysindfald og direkte udgang til naturen skaber ideelle rammer for hjemmearbejde i rolige
omgivelser. Hertil kommer entré med adgang til badeværelse, to værelser samt master bedroom med
walk-in og stort badeværelse.
Teknisk er ejendommen på et niveau, der vil begejstre selv den mest detaljeorienterede. Elinstallationerne
i boligen kan tilpasses via eltavlen, og hallen er indrettet med teknikgulv, seks zoners gulvvarme og høj
fleksibilitet i anvendelsen.
Området byder på smukke naturoplevelser med blandt andet Stenhøj Strand og Rosenvold Strand i
nærområdet. Samtidig er hverdagen nem med skole, pasning og indkøb i kort afstand, herunder Skovby,
Barrit og Stouby Skole, hvor sidstnævnte også tilbyder integrerede pasningsordninger.
Et hjem, hvor ro, kvalitet og natur går op i en højere enhed – og som skal opleves for fuldt ud at forstå
dets særlige karakter.

Kontakt sælger

Sara Hedegaard

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer