Beskrivelse af boligen

Beskrivelse:
Villaen er blevet renoveret og moderniseret i 2018. Det er især de store vinduespartier, som vidner om en moderne bolig, der lader masser af lys slippe ind, men også den nemme og meget præsentable forhave giver indtryk af et rigtigt dejligt hus.
Bilen parkerer I (naturligt nok) i carporten, hvorfra I har direkte og tørskoet indgang til bryggerset. Her er der rigeligt med bord- og skabsplads, så sko og jakker m.m. kan gemmes pænt af vejen. Dernæst kommer I til hjemmets hjerte, som er det lyse og indbydende køkken/alrum i åben forbindelse med stuen. I køkkenet giver karnappen et skønt lysindfald og har dobbeltdøre, som åbner ud til terrasse og have, mens der i stuen er forbindelse til en lys udestue, som er oplagt til højtider og ”familie-kom-sammen” på grund af den gode plads.
Derudover byder den gode planløsning på entré med et værelse til hver side, og ligefremme et flot badeværelse, hvor interiøret er fra Aubo, ligesom tilfældet er med det flotte køkken. Endelig rummer villaen endnu et værelse, der ligesom de to øvrige har flere indbyggede skabe.
Villaen står virkelig flot og er praktisk taget indflytningsklar. Blandt de mange forbedringer, som huset har gennemgået er også akustikgulve, som er med til at skabe et dejligt indemiljø samt nye radiatorer, der er mere effektive – til glæde for varmeregningen.
I forbindelse med carporten er større disponibelt rum – perfekt til f.eks. opbevaring – samt et praktisk værksted.
Den førnævnte terrasse er kun nogle få år gammel og haven er i øvrigt totalt lukket, så hunden eller børnene kan løbe frit og trygt rundt.
Trygt er det også når børnene skal i skole; det utroligt gode stisystem forbinder jeres nye hjem med skole, børnehave samt de mange legepladser og grønne områder, som kvarteret byder på.

Den er i skuffen hos Nybolig Skanderborg

Kontakt sælger

Kenneth Hansen

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer