Beskrivelse af boligen

De små, rolige vænger snor sig rundt mellem legepladser og gode naboer og giver
plads til hverdagens trummerum i de bedste rammer overhovedet. Rønvangen er i
sandhed et dejligt sted at bo, og her kan både allerede etablerede familier, ældre
medborgere og yngre par med fremtidsdrømme få dagligdagen til at forme sig.
Og mellem de veltrimmede matrikler finder vi nummer 97, det perfekte parcelhus, der
siden 1973 har pyntet med sine røde murstensfacader, og som sidenhen er istandsat,
så den moderne køber vil kunne spejle sig i de smukke overflader. Særligt i husets
rummelige hjerte, der udgøres af køkken, alrum og stue, er det tydeligt at spore,
hvordan personligheden har sneget sig ind og givet huset sjæl. Den blotlagte
murstensvæg, de flotte gulve og åbningen mod det grebsløse køkken udstråler varme
fra første færd, og hvis man fortsætter videre ud i madlavningsmekkaet, bliver man
glad i låget over at se, hvordan en ellers normalt kedelig emhætte et spicet up med en
flot bjælkehytte på begge sider til kogebøger og grønne planter.
Huset byder derudover på hele fire værelser – og så er der altså plads til både Ole,
Bole og alle børnene. Derudover findes et godt og rummeligt badeværelse, et praktisk
bryggers med skabe og en entré, som naturligt åbner sig mod stuen. Stik mod syd
forlænges hele molevitten af udestuen, hvor man gennem panoramavinduerne kan
betragte havens grønne græstæppe, der i vintermånederne dækkes af hvid sne og i
sommermånederne fungerer som ungernes private fodboldbane.
Garage, værksted og en solrig terrasse afrunder matriklens herligheder, men vi er slet
ikke færdige med at se nærmere på nærområdets nemheder. Udover at være et af
Hinnerups mest børnevenlige kvarterer, er der nemlig kort til det hele. Lige om hjørnet
fra Rønvangen løber Ådalsvej med busser mod både Aarhus og Randers, og inden for
en kilometer kan man følge de yngste i daginstitution, de lidt ældre i skole og selv
dyrke idræt eller svømning – og indkøb og station er bare halvanden kilometer væk.

Kontakt sælger

Jesper Laursen

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer