Beskrivelse af boligen

Kunne du tænke dig at flytte til Møn?
Huset er på 119 m2 og med tilsvarende fuld og meget anvendelig kælder. Der er meget stor stue med dejlig udsigt over marker og vandkig til Grønsund.
Huset har desuden et pænt retro køkken med meget skabsplads, stort soveværelse med flere garderobeskabe, stort badeværelse, 3 meget brugbare værelser i kælderen.
Haven har ældre æbletræer og vinranker og har hyggelige kroge, hvor man altid kan nyde solen eller finde læ for vinden.
Huset har 50 m2 garage/værksted med smøregrav og ledhejseport, som er godkendt erhvervsareal. Så for den lille håndværker, keramiker eller bilentusiasten, er det helt perfekt.
Der er ca. 500 meter til Blå Veje Skole og Fanefjordhallen, og ca. 900 meter til Dronning Fanes Børnehus. Den lokale Brugs ligger ligeledes 900 meter væk. Lige overfor Brugsen ligger Fanefjord Torv som blev åbnet i 2025, med salg fra boder fra lokale producenter og en lille hyggelig cafe.
Endvidere ligger Damme Kro i gåafstand og der er ca. 4 km til Hårbølle havn, hvor der er mange aktiviteter om sommeren og 4,5 km til en dejlig badestrand ved Møn Camping.
Bussen mellem Stege og Vordingborg kører lige nede for enden af Fanefjord Kirkevej og der er ca. 15 minutters kørsel til motorvejen ved Farø.

Kontakt sælger

Janne Bang Nielsen

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer