Sognevej 25

8870 Langå

4.250.000 kr.

Boligtype:Landejendom
Boligareal:229
Antal værelser:4
Grundareal:69280
Energimærke:Ikke relevant

Beskrivelse af boligen

Dejlig landejendom med fantastisk beliggenhed og udsigt i Favrskov Kommune.

Denne skønne ejendom fremstår istandsat og indflytningsklar efter en omfattende renovering og ombygning i 2011 samt løbende opdateringer siden. Boligen har gulvvarme overalt og der er indstalleret luft/vand varmepumpe i 2024, så I får en billig og nem opvarming af ejendommen. Der er også installet el-ladeboks i 2025.

Man får adgang til boligen via bryggerset eller garagen, hvorfra der er indgang til et garderoberum og en entré med trappe til førstesalen. Herfra træder man ind i det lyse og stemningsfulde køkken-alrum med god plads til både madlavning og hyggelige måltider. Når der skal slappes af, kan man nyde den nyere stue med en fantastisk udsigt over det omkringliggende landskab. Stueetagen rummer desuden et lækkert badeværelse med både badekar, bruseniche og dobbeltvask.

På førstesalen kommer man op til en hyggelig stue/repos, hvorfra der er adgang til to værelser. Går man videre ned ad fordelergangen, finder man yderligere to værelser samt et toilet.

Den store have byder på en skøn terrasse med udsigt til hestefoldene og den omkringliggende natur. Her er også opført et orangeri med indlagt strøm, så haven og dyrene kan nydes året rundt – også i de køligere måneder.

Ejendommen er i dag indrettet som hesteejendom med fokus på islandske heste. Her findes gode udbygninger til både opstaldning og træning, herunder stald- og ladebygninger med tre rummelige bokse samt en opvarmet sadel- og rytterstue med lille tekøkken. Derudover er der en stor garage og en hal til opbevaring af maskiner.

Jordtilliggendet på hele 7 ha er udlagt som hestefolde med både vinter- og græsfolde. Vinterfoldene er drænet, og der er etableret automatisk frostfri vandforsyning til hestene på markerne.

Der er anlagt en 20x40 m belyst ridebane med direkte adgang fra foldene. Ridebanen er professionelt udført med korrekt opbygning og dræn.

Ejendommen ligger tæt på både Bidstrup og Frijsenborg skovene, hvor der kan købes ridekort. Den nedlagte jernbane mellem Langå og Silkeborg ligger også i nærheden og benyttes flittigt til rideture.

Ejendommen ligger ca. 30 min kørsel til Aarhus, 20 min til Randers og 10 min til hhv. Hadsten og Hammel. Skolebussen til Laurbjerg stopper forenden af vejen.

Ejendommen er også velegnet til andet dyrehold, da der allerede er etableret faciliteter til vanding, foder og læ.

Kontakt sælger

Dennis Serup

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer