Beskrivelse af boligen

Murermestervilla i hjertet af Esbjerg – perfekt til børnefamilien eller med plads til liberalt erhverv

Nu har du muligheden for at blive ejer af en charmerende og rummelig murermestervilla beliggende på en rolig gade i det centrale Esbjerg. Villaen er opført på en, solrig, sydvendt grund på 620 m² uden indkig og byder på hele 224 etagemeter fordelt over tre plan.

Stueetagen (90 m²) rummer et lyst og indbydende køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, hvorfra der er direkte udgang til en sydvendt terrasse. Derudover findes et gæstetoilet på denne etage.

Førstesalen er på 44 m² og indeholder tre værelser og et badeværelse. Der er desuden mulighed for at udvide etagen og skabe endnu mere plads.

Underetagen er oplagt som teenageafdeling eller til liberalt erhverv, med egen indgang. Her finder du et stort værelse på 33 m² med gulvvarme, stort "walk-in-closet", badeværelse med gulvvarme samt udgang via terrassedøre til en hyggelig solgård. Derudover rummer kælderen et værksted, viktualierum, ekstra toilet og endnu et værelse – alt i en velholdt og anvendelig stand.

Udendørs får du en carport samt tre disponible rum, som i dag anvendes til brændeskur, cykelopbevaring og generel opbevaring.

Denne bolig tilbyder mange muligheder – uanset om du ønsker plads til familien, hjemmearbejde eller begge dele i skøn forening. En sjælden kombination af charme, funktionalitet og beliggenhed midt i Esbjerg.

Kontakt sælger

LA

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer