Beskrivelse af boligen

Få en “villa” til en lejligheds pris!

Pragtfuld villalejlighed til salg i 2765 Smørum. Villalejligheden, Pærevangen 1A, føles som egen villa, da den deles med en rolig overbo (pensioneret par), som bor i kolonihavehus hele sommerhalvåret. Den udbydes til salg snarligt, men her er muligheden for et forspring.

Et større højtbeliggende hus på omkring 300 m2, hvoraf de 194 hører til denne bolig. Der er 194 m2 bolig fordelt på stue og kælder. Heraf er 152 m2 godkendt bolig. Hele kælderen er i utrolig god stand og fuldt beboelig. Hus samt have er løbende blevet vedligeholdt, hvilket ejendommen også bærer præg af.

Boligen fordeler sig på 4 værelser plus køkken/alrum. I det store køkken med ovenlysvinduer er der etableret vandgulvvarme. Køkkenet er moderne med helt nye hårde hvidevarer. Ud til terrasse og have er der et stor glasparti, som kan åbnes helt op, så det bliver en stor udgang. Have samt terrasse er sydvendt, og giver året rundt solen lov til at strømme ind.
Haven er vel vedligeholdt med markise samt halvtag opført i 2025. Den indbydende have byder på mange lækkerier i form af æbletræer, figentræ samt forskellige bær - alle kan spises.

På skyggesiden ligger det tempererede soveværelse med tilhørende walk-in closet. Der er to stk. Bad og toilet, et på hver etage samt to indgange, så der er mulighed for flere generationer eller store børn.

Indkørslen er fælles med carport og skur. Ligeledes er der et fælles fyrrum i kælderen. Hele udearealet udgør 1200 m2. Dette inkluderer fællesarealet samt begge ejendommes areal. Til denne bolig hører der 50 m2 terrasse og 550 m2 have.

Energimærke D med pillefyr. Huset er fra 1935 og renoveret i 2008. Overboen er interesseret i at skifte til en luft/vand varmepumpe, så der er mulighed for dette i fremtiden.

Ejerudgiften ligger omkring 3500 pr. Måned. (præcise beløb har vi snart.) Hele huset er knap 300 m2, men fordelingen mellem de to ejendomme er 50/50 med varme og varm. Da boligen er 194 m2, sidder man derfor med meget lave udgifter. Dette skal holdes sammen med, at overboen i sommerhalvåret bor i deres kolonihavehus, men stadig betaler deres 50%.

Huset er placeret midt mellem Smørum og Måløv. Begge byer er meget familievenlige med mange institutioner samt stisystemer og grønne områder. Der er handlemuligheder i begge retninger og 1km til Måløv S-tog station. Frederikssundsmotorvejen kan nås på 5 min.

Privat fremvisning kan ske ved seriøse henvendelser.

Boligen udbydes indenfor 2 uger til 4.795.000 kr. (Er blevet vurderet af flere mæglere)

Kontakt sælger

Alexander Maschkow

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer