Beskrivelse af boligen
Kontakt:
[email protected]
En fredfyldt oase midt i Stenlille by!
Boligen er opført i 1966 og rummer 135 indbydende kvadratmeter i ét plan. I tilknytning til boligen er en solrig terrasse, der lokker til udeliv fra morgen til aften.
Boligen giver køber mulighed for at sætte sit eget personlige præg på huset. Boligen er indflytningsklar, men der er flere projekter at kaste sig over.
Huset har et åbent design, hvor den store stue er hjertet af hjemmet, med plads til alle aktiviteter samtidigt. Køkkenet er lyst og indrettet med fokus på arbejdsplads. Der er meget opbevaringsplads, et stort gaskomfur og et kompakt viktualierum.
Værelserne har hver deres personlighed. Ét værelse har gulvtæppe, mens et andet værelse har trægulv. Der er to badeværelser, det ene småt og hyggeligt, mens det andet praktisk og rummeligt. Det ene vindue, der vender mod togbanen, har et yderst godt lydisoleret vindue, og støjgener fra toget er minimale.
På den første lune forårsdag kan man stå i udestuen med lukkede øjne og næsten mærke sine tanlines. Udestuen forbinder huset med haven og er en perfekt overgang til naturen, hele året rundt.
Haven er en vild oase, der sprudler af liv. Der er en stor græsplæne, hvor der er plads til leg og boldspil. Samtidig er der fyldt med blomstrende buske og rigeligt plads til køkkenhaven. Der er et skur til opbevaring af haveredskaber eller til indretning som et ekstra rum i haven, hvor eftermiddagskaffen kan nydes i skyggen. Herudover er der i bunden af haven et fantaktisk shelter med plads til fire personer.
Boligen er opført i gasbeton, der er modstandsdygtigt over for brand, råd og svamp. Der blev i 2015 installeret et nyt gasfyr. Der blev i 2021 installeret en luft til luft varmepumpe.
Boligen er beliggende på en privat vej parallel med stationsvejen. Der er særdeles nem adgang til offentlig transport med både bus og lokaltog. Det er 2025 politisk besluttet, at togbanen skal forlænges, så der i fremtiden er mulighed for togforbindelse direkte til Holbæk. Derudover har Christiansborg lige afsat 40,6 millioner kroner til en ny sammenhængende cykelsti mellem Stenlille og Sorø!
Stenlille byder på et rigt kultur- og foreningsliv, derudover har Stenlille en fremragende skole, en engageret daginstitution, flere dagligvarebutikker, et veludstyret fitnesscenter og meget mere.