Beskrivelse af boligen

Stort skøn gammel liebhaver villa i 2 plan på 172 kvm beliggende i den aktive landsby Ugelbølle - den tidligere købmandsgård er nu til salg.

Skøn og rummelig 2 plans liebhaver villa med dejligt ca 90 kvm værksted med kælder under og orangeri i ugeneret stor gammel opvokset have anlagt som skovhave med bl.a masser af frugttræer - æbler, pærer,kvæder,blommer og vindruer.
Desuden lille havehus med stenovn, til at brænde keramik, støbe figurer mm.
Boligen har indgang fra verandaen, hvor du kommer ind i entreen og kan fortsætte videre ind i lækkert lyst, velindrettet landkøkken og derfra ud i bryggers med vaskefaciliteter og masser af skabsplads.
Fra bryggerset er der adgang til det fineste værksted / artellie med åbent til kip med kælder under og udgang til orangeriet.
Fra husets entre er der ligeledes adgang til stor rummelig, hyggelig stue og videre til bagvedliggende værelse.
Du kan også følge den snoede trappe fra entreen op på 1.sal, hvor der er 2x2 store dobbeltværelser. Det ene er den gamle herrestue adskildt af en fransk altandør.
Desuden er der et selvstændigt stort lyst enkeltværelse.
Alle værelser med adgang fra 1.salens entre, hvor der også er udgang til en stor sydvestvendt altan.

Huset har energimærke D - de bedste energiruder i hele huset og opvarmes med fjernvarme + brændeovn både i stuen og på 1. Sal
Huset ligger i den blomstrende landsby Ugelbølle i den gamle bymidte ved forsamlingshuset og tæt på Ugelbølle park og friskole.
Og ikke mindst tæt på Ugelbølle strand.
Ligesom den allerbedste bager “Småkageriet” ligger i nabolaget.
Der er let afgang til motorvejen og under 1/2 times kørsel til Århus. Ligesom der er rigtigt mange super gode busforbindelser med hyppige afgange både til Århus og i alle retninger videre ud på Djursland.
Ugelbølle har et meget aktivt fællesskab med initiativer i massevis til at mødes samles og ses i dagligdagen.

Henvendelse på mobil 41789922 til Linda

Kontakt sælger

LL

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer