Beskrivelse af boligen
Enderække anno 2020 med uovertruffen udsigt!
Tæt på Solbjerg Skov finder I dette område, og det er absolut et skønt og yderst attraktivt område. Enderækkeboligen med ekstra solterrasse, er et helt fantastisk moderne hjem, til Jer, som ønsker rummelighed. En planløsning du ikke finder ret mange steder!
Rækkehuset er opført i 2020, og fremstår utrolig flot, og velbygget med bl.a. akustiklofter og kvalitetsmaterialer i øvrigt. Boligen er indrettet i 2 etager, og stueetagen består af et opholdsrum/køkkenalrum, et værelse, badeværelse og et stort bryggers. På 1. salen er der tre værelser samt endnu et badeværelse. Velkommen indenfor!
Det første rum i boligen byder på det praktiske bryggers med vaskefaciliteter, masser af bordplads samt god opbevaringsplads. Herudover er der et værelse, og dernæst et af de to badeværelser boligen rummer.
Boligen har højt til loftet, og har flotte gulv-til-loft vinduer, hvilket er med til at give boligen er masse lys og rummelighed. Et helt igennem fantastisk smukt køkken/alrum, hvor der samtidig er panoramaudsigt til markerne bagved bebyggelsen. Rummet inviterer til hyggelige sammenkomster med både familie og venner. Samtalekøkkenet gør det muligt at være fælles om hverdagens aktiviteter, mens der leges eller dagens lektier bliver lavet.
På 1. salen finder i husets øvrige 3 værelser, soveværelse med skabsvæg samt husets andet badeværelse med ovenlys og fra repos er der åbent kig til køkken/alrummet.
Til boligen hører flisebelagt indkørsel til vognly med redskabsskur. Dertil skøn, afskærmet solterrasse mod sydvest og sidst men ikke mindst have med terrassen og skønt view over markerne.
Du finder Solbjerg i den sydlige del af Aarhus S, og byder på alle de faciliteter en børnefamilie kan ønske sig. Byen er vokset en del de seneste år, ikke mindst på grund af byens hurtige adgang til Aarhus, en populær folkeskole, aktivt foreningsliv og selvfølgelig den skønne natur ved Solbjerg Sø samt Solbjerg Skov, som er et af Danmarks største skovrejsningsprojekter.